Nyhedsarkiv

3Nyheder 4 Nyt fra...

Nudging på Frederiks skole

På Frederiks Skole, lørdag den 11 april, var der åben hus fra kl. 12.00-14.00. Eleverne har i dagene tirsdag til lørdag arbejdet med nudging. Elevernes forælder, og andre som var interesserede, havde mulighed for at komme ud på skolen og se hvad eleverne havde lavet.
Hvad er nudging?
Nudging betyder; et kærligt puf i den rigtige retning.
Man hjælper altså personer med, ubevidst at træffe et bedre valg, som de måske ikke ellers ville have truffet.
Her er et godt eksempel:
Vi kender allesammen godt skraldespandene på Viborg banegård. De siger gnaskelyde, når man smider skrald i dem. Det ser vores hjerne som en belønning, så vi bliver ved med at smide skrald i. Det er nudging.


På Frederiks skole var det fjerde til niende klasse, som lavede nudging, de var opdelt i 14 grupper, der alle var styret af en lærer. Alle grupper havde en opgave, som enten var udendørs, indendørs eller socialt. Nudgingen kunne være skilte på væggen eller pile på gulvet. Formålet med nudgingen er, at det skal hjælpe forældrene eller andre, der ikke er kendt på Frederiks skole med at finde rundt.

Det skal også hjælpe med at holde skolen ren, det skal aktivere eleverne og få dem til at dæmpe sig når de nærmer sig biblioteket. Der blev valgt et madhold, fra ottende klasse, som skulle lave kyllingeburgere, der senere skulle sælges. Der blev solgt hjemmelavede burgere og vand.

Børnehaveklassen til tredje klasse var i det kreative hjørne, hvor de malede fugle og landskaber.


”Selvom vi skal i skole på en lørdag virker alle smilende og glade.”
-Flemming Amby, lærer på Frederiks skole.


Nudging projektet blev modtaget med glæde og engagement, fra forældrenes side af og maden blev rost til skyerne.

”Det smager godt, det er nemt at gå til og det er billigt. Lækker mad!” udtalte en mor, til en elev på skolen, hvorefter hendes lille søn begejstret råbte: ”Og det mætter meget!”
De besøgende sad i skolegården og nød solskinnet, efter de havde været rundt på skolen og set hvad eleverne havde lavet af spændende ting.

Vi spurgte Jacob Døssing, en forælder til to elever på skolen, hvad han mente om dagen.
Jacob mente at pilene på gulvet var meget synlige og det gjorde det nemt at finde rundt. Jacob kendte ikke til begrebet ”nudging,” før han kom til Frederiks skole.
Jacob synes, at det var spændende, at komme ud og se hvad eleverne havde lavet.

Produceret af: Mediegruppen fra 8.AB: Lærke på tekst, Alberte på video og Johanne på billeder.

14-04-2015 RH